Firmelse ved biskop Czeslaw Kozon

En festdag i menigheden – Søndag den 24. august

søndag den 24. august kl. 12.30 samles vi til en ganske særlig højtid i vores kirke: en pontifikalmesse fejret af Biskop Czeslaw Kozon.

Det er 21. alm. søndag i kirkeåret, men for nogle af vores unge bliver denne dag alt andet end almindelig – de skal nemlig modtage Firmelsens sakramente.
Med Helligåndens gave styrkes deres tro, og de bliver på en ny måde sendt ud i verden som vidner om Kristus.

Vi inviterer hele menigheden til at komme og være med – til at bede for de unge, dele glæden med deres familier og løfte dagen op i lovsang, bøn og fællesskab.

Lad os fylde kirken med bøn, glæde og taknemmelighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *